Indbydelse til Mini Rope Skipping Camp 2018
Skal du med på Danmarks STØRSTE Rope Skipping Camp? Så se her!
Hvert år afholder Gug Rope Skipping Team en camp i pinsen med deltagere fra hele landet. Du kan se frem til nogle dage fyldt med en masse sjippe-sjov og -spas. Vi byder alle sjippere fra 7 år velkommen, og vi kan garantere, at det bliver lærerigt, hvad enten du er nybegynder, har sjippet i mange år eller bare er med som instruktør. Du vil blive undervist af Danmarks bedste, så vi kan helt sikkert udfordre dig, og vi ved, at du kommer til at lære nogle nye tricks. Det eneste, du skal gøre, er at medbringe dit bedste sjippe-humør, og så er vi sikre på, at det bliver den sjoveste sjippe-weekend i 2018!
Dato og tid |
Fredag d. 18. maj kl. 19.00 til søndag d. 20. maj kl. 22.00 Der vil være mulighed for at checke ind fra kl. 17.00 fredag, og check ind lukker igen kl. 18.30, så vi kan komme i gang med campen og alt det sjove fra kl. 19.00. Der vil være mulighed for at overnatte på skolen til mandag morgen, hvor der selvfølgelig også vil være morgenmad. Ønsker man dette, skal det dog oplyses ved tilmelding. |
Sted |
Gistrup Hallen, Hadsundvej 406, 9260 Gistrup |
Målgruppe |
Alle med interesse for Rope Skipping fra 7 år. Voksne og instruktører er også mere end velkomne. |
Instruktører |
Nogle af de sejeste sjippere fra ind- og udland! |
Pris |
Kr. 795,- For denne pris får du:
Yderligere kan du tilvælge din helt egen t-shirt for kun kr. 55,- hvilket giver en samlet pris på kr. 850,- Der vil også være mulighed for at tilmelde sig som supporter til kr. 595,- Bemærk! Der betales ikke penge retur ved afbud efter 27. april. |
Tilmelding |
For at tilmelde dig som deltager med t-shirt skal du klikke her. For at tilmelde dig som deltager uden t-shirt skal du klikke her. For at tilmelde dig som supporter skal du klikke her. Tilmelding skal ske senest den 27. april. Dog er det stadig 9. april, der er sidste frist for tilmelding med rabatordningen, hvor du får t-shirten med gratis, så skynd dig at blive tilmeldt! |
Køb af tove |
Der vil være mulighed for at købe tove på campen. Vi kan dog ikke købe uendelige mængder ind, så vil du være sikker på at få lige præcis de tove, du går og mangler, kan du lave en forudbestilling. Det gør du ved at skrive en mail til Jannicke Christensen på:
Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
. |
Opvisning |
Søndag d. 20. maj vil der blive lavet en opvisning om aftenen. På campen vil deltagerne lære en serie, som de viser denne aften. Yderligere kan de hver især finde sammen i nogle grupper og fremvise, hvad de har lyst til. Afslutningsvis vil instruktørerne vise deres eget staff-show, som laves helt særligt til anledningen. Dette vil være en god mulighed for jer forældre at komme og se, hvad jeres børn har lært på campen samt se, hvad det hele kan føre til, hvis man bare bliver ved. Der vil være gratis entré samt mulighed for at købe lidt godt til ganen i vores bod. |
Pakkeliste |
Medbring madras, sovepose, toiletgrej, træningstøj til alle fire dage samt almindeligt tøj til aftenarrangementer. Lidt lommepenge vil også være en god idé at medbringe, da der vil være en bod, hvor der kan købes lidt søde ting og sager. Men vigtigst af alt: husk dit sjippetov! Man kan låne tove hos Gug Rope Skipping Team, men da vi ikke har nok til alle, anbefaler vi, at hver forening selv sørger for at have double dutch tove med samt tove til long rope, chinese, 2 i 1 tov etc. hvis man har dette. |
Spørgsmål |
Spørgsmål kan rettes til: |
Vi glæder os til at se dig til Mini Rope Skipping Camp 2018!